Så er det på fredag…..

…. vi har fernisering på MIDSOMMERUDSTILLINGEN på Kirsebærgården i Svejbæk.
Så er du på de kanter, er du hjertelig velkommen til at kigge forbi til et glas, lidt pillerier og en gang levende musik fra 15-18.
PLAKATENOg ja indrømmet – jeg ville da gerne have haft lidt flere billeder med, end de to jeg fik igennem nåleøjet, men sådan skulle det så ikke være.
Vælger at glæde mig over, at jeg dog fik et mere med, end det alle har krav på.
MIDSOMMER VÆRKERHer er de to værker jeg har med på udstillingen.
Det er ikke den bedste farvegengivelse. I virkeligheden er der noget mere knald på farverne, så der har fotografen (som er mig) ikke været for heldig.

Det evigt tilbagevendende med fodtøj….

SKOCOLLAGE 1Jeg ved ikke hvad det er med fodtøj og så mig??? Jeg ender ALTID med at få problemer, når jeg skal noget, hvor jeg skal forsøge at se bare lidt festlig ud. Modsat det brede flertal, så er jeg nemlig ikke en af dem, der ELSKER sko, og har dem i rå mængder. Og NEJ, det handler ikke om, at jeg er en stakkel, der ikke har råd til sko. De interesserer mig åbenbart bare ikke. Måske fordi jeg har det bedst på bare fødder, ikke er til sko med hæl, eller – og det lyder åndsvagt, har en lyd der er sådan lidt for “fin-dame-agtig”, som jeg slet ikke kan identificerer mig med…
Uanset grunden så får jeg altid krise, hvis jeg ikke kan komme i indiske guld sandaler eller Dr. Martens støvler.
MEN, nu har jeg simpelthen fundet en løsning på noget ind imellem… Et par sorte sko fra H&M, jeg kan pimpe efter humør og farve.
SKOCOLLAGE 2Så laver jeg ganske simpelt nogle stofknapper, som får monteret en brochenål på bagsiden. Dem kan jeg skifter ud, så de passer til resten af outfittet.
Det kan selvfølgelig være alt mulig andet, der kan sættes brochenål på – scrablebrikker, plastic insekter og alt mulig andet…
Til lørdagens cocktailparty kan jeg kun sige JEG ER KLAR!!!

Hvaaa´ vil du med ud og sparke dæk??

Dæk CollageIndrømmet, det var faktisk slet ikke meningen, at de 3 dæk jeg havde byttet mig til, for en nybagt chokoladekage (før jeg erfarede, at de vist faktisk betaler for at komme af med den slags), skulle ende sådan her. MEN, det andet projekt drillede så meget, at jeg til sidst tænkte, så kan det s.. også være lige meget. Bruges skulle de, så nu har de fået striber, og status af “blomsterkummer”. Jeg ved ikke hvad det er med striber (og prikker for den sags skyld), men jeg bliver glad af at kigge på dem. Så kan de i øvrigt komme tilbage hvor de kom fra, når jeg ikke gider se mere på dem.

Lad det spire, lad det gro – TAK!

Stoltekavaler CollageJeg ELSKER simpelthen forår, så er det sagt…
Selvom vores kalender i øjeblikket puster og stønner, så har jeg alligevel taget mig tid til, at få plantet en pæn mængde krukker til, stoppet georginknolde i jorden, og fået sået blomster. Jeg ved nemlig hvor STOR betydning det har for mig, at jeg er omgivet af farver i haven, så længe som overhovedet muligt. Det virker som vitaminer jeg kan suuuuge til mig, hver gang jeg er ude, og som skal lagres til den mørke tid på året.
I år har jeg for første gang handlet frø hos Albinus Frø på nettet. De skal blive til de skønne Stolte Kavaler her over.
Hvis ikke du kender Albinus  Frø, og som mig er vild med blomster, så skulle du prøve at tjekke hendes hjemmeside ud. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev, som er ren nydelse at modtage.
Forårs CollageMit gamle flueskab er blev udnævnt til spireplads, og stolen ved siden af, er der jeg skal sidde og nyde en stille stund, til lyden af frø der spire.
De to højbede i forhaven, skal gerne ende med at blive et sand farveorgie af h.h.v. georginer i røde, orange, pink og lilla farver og morgenfruer i rå mængder.
Hvis ikke jeg tager meget fejl, så kan jeg faktisk høre dem vokse :-)