Så er der nye upcycling-tasker på vej….

Et lille udvalg af nye upcycling-tasker, er ved at blive gjort klar til Åbne Atelierdøre kommende weekend.
De er nææææsten i mål, men en ting er sikker – jeg kommer IKKE til at kede mig frem til fredag :-)

Her kommer en lille sneak peek, og skal lige skynde mig at advare – billedkvaliteten er IKKE noget at prale af :-(
TASKE FARVER MED PANG TASKE MAN BEHØVER TASKE NOGLE GANGE TASKE HVIS MAN HVILER TASKE MED HJERTET TASKE PIPPI POWER TASKE BRILLER TASKE NÆRVÆR TASKE SANDE VÆRDIER

Åbne Atelierdøre 2016 – jeg er på!!!

PLAKAT 2016 ÅBNE ATELIERDØREBeslutningen er truffet – efter utallige overvejelser for og imod, og den tippede til “jeg er på” siden.
Såe… nu er der ingen vej tilbage – jeg slår dørene op til mit lille sted weekenden d. 20.-21. august, men det kommer der MEGET mere om løbende.
Hvis du allerede nu vil læse mere om arrangementet, kan du kigge HER
Eller på deres FB side HER

Og nu vi er ved FB, så har jeg haft brug for, at skille tingene lidt af.
Jeg har derfor oprettet en FB side for AtelierBAGhuset.
HER vil alt der har med DEN side af mig at gøre, fremad rettet vil blive postet, og ikke som nu på min “private” side.

Så er der nedtælling til fernisering på udstillingen “Midsommer” 2015

MIDSOMMERPLAKATSom før nævnt, har jeg været suget ind i et projekt, hvor vi har lavede skulpturer i fiberbe-ton. De skulpturer er en del af udstillingen Midsommer”, som har fernisering kommende fredag d. 12. juni. Alle der har tid og lyst, skal være så hjertelig velkommen.
Udover at jeg selv er til stede til ferniseringen, passer jeg også udstillingen flg. dage og tidspunkter: onsdag d. 17. juni 11-13, lørdag d. 25. juni 11-13 og onsdag d. 24. juni 11-13. Såe…… ses vi ikke til fernisering, så ses vi måske der !???

Jeg har lige lidt mere på hjertet, omkring selve det at lave skulpturen, men det trækker jeg lige et par dage :-)

Så tror jeg da nok liiige, der (endelig) er nye tasker fra min hånd…

Jeg har sagt det før, men nu pipper jeg lige lidt om det igen… (måske fordi jeg inderst inde synes, det er lidt pokkers, at det må være sådan).
Det der med tid – det har det med at være lidt en mangelvarer, og så er det man må prioriterer HVAD man vil bruge den på… Skal det være på indlæg til bloggen, eller til at lave mere håndgribelige ting?
Sat på spidsen er jeg ikke i tvivl – det ER og bliver de håndgribelige ting der vinder hos mig, og det andet må så blive sekundært.

Nu har jeg så nogle nye HÅNDGRIBELIGE tasker klar – helt friske fra værkstedet, og dem deler jeg gerne….

UANSET HVAD JEG ER... Collage“Uanset hvad jeg er for en, gør jeg mig umage for at være en god en af slagsen…”
TAL ORDENTLIGT... Collage“TAL ordentlig – for pokker!”
GODT DU IKKE KAN ALT Collage“Godt du ikke kan ALT, så er der også noget for andre at lave…”
HVAD HAR DU GJORT FOR DIG SELV I DAG Collage“Hvad har DU gjort for dig selv i dag?”
NÅR MAN HAR STORE FØDDER... Collage“NÅR man har store fødder – går man ALDRIG i små sko…”
SELVOM MAN ER LILLE.... Collage“Selvom man er lille, kan man godt være rummelig”
HVAD GODT ER DER VED... Collage“Hvad godt er der ved fart og tempo, hvis man ryger af ?”
RECYCLE BAG Collage
Recyclebag”

Godt nytår – og hvordan jeg er startet året med, at være totalt ovenpå

ALBUM STARTHar besluttet, at jeg simpelthen ikke gider det med nytårsfortsæt i år ( i alle tilfælde ikke nogen jeg siger højt), sådan er det bare. Ikke noget med noget, der måske alligevel ender med dårlig samvittighed, eller det der ligner – SÅDAN!
Jeg har oven i købet startet det nye år med, at aflivet en åre lang dårlig samvittighed der gør, at min glorie nu lyser så klart, at jeg tror, jeg næsten kan cykle uden lys på, og alligevel blive set.

Hvad handler den dårlige samvittighed om, tænker du måske… Det skal jeg sige dig – den handler om FOTOS – fotos i stakkevis.
Helt præcis 12 års fotos fra tiden før vi fotograferede digitalt, og stakken af papir billeder bare voksede og voksede – UDEN at blive sat i album.
Nu sidder de hvor de bør, i 10 albums som jeg har opgraderet fra “old look” til albums “my way” anno 2014.
Faktisk er jeg blevet så glad for resultatet, at jeg nogle gange bare lige MÅ hen og nyde at kigge på dem.
ALBUM SOLOSådan ser de ud….

Måske har du nogle der trænger til en tur??
I så fald kommer her en kort how to do:

ALBUM Collage 1Det har jeg brugt: album, blyant + lineal, en hultang eller en hulpibe til at slå huller med, acrylfarve, lak, lim, kontrast papir til dekoration, runde klistermærker + Posca tush til nummer, bred elastik, vokset tråd eller andet stærk tråd + en tyk nål.
ALBUM Collage 2Først malede jeg albummet sort med acrylmaling. Dernæst klippede jeg et stykke kontrast papir i ønsket størrelse, som jeg limede i ryggen nederst.
Så klistrede jeg et rundt sort klistermærke på, hvorpå jeg skrev albummets nummer.
Til sidst afsluttede jeg med at give det hele en lak.
ALBUM Collage 3På indersiden af bagsiden, mærkede jeg op, hvor jeg ville sy elastikken fast (jeg gjorde det 2 cm fra kanten, og med 2 cm mellem hullerne), og lavede derefter 2 små huller med den pibe jeg har, der er beregnet til læder, men en hultang fungerer også fint.
Så klippede jeg et stykke elastikbånd (bredde 2,5 cm) på ca. 62 cm.
Det foldede jeg på midten med vrang siden af elastikken ud af (synes der var en lille forskel), da elastikken bliver krænget rundt, og den anden side kommer til at vende ud af, når albummet er lukket. så syede jeg den på som vist, gennem de huller jeg havde slået.
ALBUM 4 CollageTil sidst lavede jeg stikords labels med min 3D dymo, som jeg klistrede øverst på ryggen. Så det er hurtigt at overskue, hvad de enkelte albums indeholder.

Håber det gav mening, ellers uddyber jeg gerne.

Bonus info: Jeg har købt den saftige grønne elastik hos min lokale søde stof/tilbehørs pusher Boesens sy- & stofhus. Klistermærkerne som skulle være sorte, fandt jeg hos Flügger i Ry. Og HOLD DA OP, hvor har de meget af alt mulig til krea brug. Ting jeg før har kørt til Århus efter, kan jeg få hos dem.
De forhandler bl.a. vare fra Hobby.dk, og det de ikke har i butikken, det skaffer de da bare, så man kan hente det der, og slippe for at betale fragt. Sikke en opdagelse!!

Med disse ord og let samvittighed, vil jeg begive mig ind i det nye år, med fjedrende lette skridt.