Så tror jeg da nok liiige, der (endelig) er nye tasker fra min hånd…

Jeg har sagt det før, men nu pipper jeg lige lidt om det igen… (måske fordi jeg inderst inde synes, det er lidt pokkers, at det må være sådan).
Det der med tid – det har det med at være lidt en mangelvarer, og så er det man må prioriterer HVAD man vil bruge den på… Skal det være på indlæg til bloggen, eller til at lave mere håndgribelige ting?
Sat på spidsen er jeg ikke i tvivl – det ER og bliver de håndgribelige ting der vinder hos mig, og det andet må så blive sekundært.

Nu har jeg så nogle nye HÅNDGRIBELIGE tasker klar – helt friske fra værkstedet, og dem deler jeg gerne….

UANSET HVAD JEG ER... Collage“Uanset hvad jeg er for en, gør jeg mig umage for at være en god en af slagsen…”
TAL ORDENTLIGT... Collage“TAL ordentlig – for pokker!”
GODT DU IKKE KAN ALT Collage“Godt du ikke kan ALT, så er der også noget for andre at lave…”
HVAD HAR DU GJORT FOR DIG SELV I DAG Collage“Hvad har DU gjort for dig selv i dag?”
NÅR MAN HAR STORE FØDDER... Collage“NÅR man har store fødder – går man ALDRIG i små sko…”
SELVOM MAN ER LILLE.... Collage“Selvom man er lille, kan man godt være rummelig”
HVAD GODT ER DER VED... Collage“Hvad godt er der ved fart og tempo, hvis man ryger af ?”
RECYCLE BAG Collage
Recyclebag”

En omgang billedspam fra Åbne Atelierdøre

FERNISERINGS Collage 1Først billeder fra ferniseringen i Kunstnerhuset – Nygade Silkeborg, hvor alle deltagere i Åbne Atelierdøre var repræsenteret med et værk. Synes aldrig det er til at få stemningen med på billeder, men den var rigtig rigtig god, med dejlig mange mennesker, der godt gad være inde, selvom solen skinnede.
FERNISERINGS Collage2Der havde været megen snak om, hvor vidt Kunstnerhuset kunne rumme et arrangement, der plejer at foregå i det nu desværre lukkede, og noget større Kulturspinderi. MEN, efter min mening var det super fint, og måske endda lidt mere hyggeligt og intimt.
TASKE PÅ BETONFODTasken der stod og ligeledes repræsenterede mig hos sandwichbaren Juice Food længere henne i Nygade.

7VELKOMMEN hjemme hos mig!!
8
“Genbrugs heksen” fik lov at komme til ære og værdighed en sidste gang, inden hun pænt blev bedt om at pakke kosten sammen og dutte af..
hos mig 1 Collage
Vejrguderne har jeg sidenhen sendt SÅ mange varme tanker. Tænk at man kan være så heldig med vejret to år i træk.
Det betyder så meget, når man ikke har mere plads at sprælle på end mig.
11
hos mig  Collage217Jeg var rigtig rigtig glad for alle jer mange besøgende, der lagde vejen forbi sidste år. Derfor synes det er vildt, at der faktisk kom endnu flere i år. Da jeg rundede de 100 besøgende, kunne jeg godt mærke, at smilet ikke ville forsvinde de første mange dage.
Af hjertet TAK til alle jer. Både jer der kom for første gang, og jer der kom igen.
Jeg bliver glad ind i det aller dybeste, når jeg hører jer give udtryk for, at i synes det har været en dejlig oplevelse, at besøge mit sted. Glad fordi nogle har glædet sig til at komme igen, og andre fordi de ytrede, at de er blevet opfordret til et besøg, af nogle der var der sidst.
TRÆT HEKSOg her sidder hun så – “genbrugs heksen”. En kende udkørt, og med hovedet under armen.
Lidt på samme måde havde jeg det søndag, da jeg sendte de sidste besøgende afsted :-)

Åhhh ja tak, lad lyset strømme ind – jeg tager imod….

ENDELIG ENDELIG ENDELIG siger jeg bare..
Er det ikke bare helt fantastisk, endelig at mærke lyset og varmen?
Ja okay, så er det heller ikke varmere, men det er altså varmt nok til, at jeg er helt høj over det, og til at cafélatten bliver nydt på trappen foran værkstedet, så snart tiden overhovedet tillader.
Er der ikke også bare en lille bitte smule fuglefløjt, eller er det bare inde i mit hoved??
IMG_1758Måske ER det bare i mit hovet, men det er også fint nok… Jeg lader bare som om det er min egen lille værksteds-trækfugl, der er kommet tilbage med foråret :-)
Jeg udlever nogle kampe med mine billeder i øjeblikket, og rodet så det nok kun er mig, der stadig kan nyde, at være i mit lille private paradis. Nyder det, det gør jeg, selvom jeg bander som en havnearbejder (inde i hovedet), fordi billederne og mig ikke helt kommunikerer optimalt endnu.. Håber jeg snart får vist dem, hvem der i sidste ende er bestemmeren (i øjeblikket er jeg faktisk lidt i tvivl).
At lyset strømmer, og at jeg roder, er ikke løgn – her er beviset:
IMG_1760IMG_1759IMG_1761Husk at nyde foråret, man ved aldrig, om der pludselig sniger sig en vinterdag ind i billedet!!

Tju bang borgmesterstang – mit værksted fra start til slut….

Ja indrømmet – det er nok mest mig selv, der synes det er SÅ fantastisk – og så alligevel !?
Uanset, så vil jeg lige tage jer med på en “lille” forvandling fra slidt til MIT..

Sådan så “vidunderet” ud, da den takket være en hjælpsom sjæl sendt fra himmelen, endelig stod i Svejbæk, til megen undren for de omkringboende.
Nogle højt skattede venner, skal have en stor del af æren for, at den overhovedet kom om i baghaven. (stort TAK Margit & Jesper).

For det ikke skal være løgn, er det de samme gode venner, der skal have æren for, at disse fantastiske gl. vinduer, nu sidder i min vogn… Klunsning længe leve!!

OG, så var den ikke mere vidunderlig, da det kom til stykket.. At den overhovedet endte som værksted, og ikke som skrot, er helt og aldeles min kære fars skyld… TAK søde far, du har ENDNU engang udrettet mirakler.. Mon jeg nogensinde kan betale tilbage?? Han er i øvrigt en super dygtig pilefletter, selvom han er ret så beskeden.

Det skal være skidt, før det bliver godt. Måske bliver det faktisk ekstra godt, når det var virkelig skidt?!!

Nu begyndte det for alvor at kilde forventningsfuldt i maven… Havde jeg før haft min lille tvivl, så var den helt og aldeles væk nu.

Så kom det indvendige på plads…

Det ene vindue havde en rådden ramme. Heldigvis var min kære far frisk på, at vi brugte de sunde oplukkelige dele på alternativ vis. Nyder så meget det vindue fra gulv til loft.

Taaa daaa!! Ikke bare er værkstedet færdigt, det har til og med fået sin helt egen plads med klunsede 50×50 fliser i skøn forening med pigsten. Her skal sendes en stor TAK til svigerfar, der knoklede med at plane ud, så der nu kan serveres en hel kop kaffe, uden den løber ud over kanten.

Et lidt langt indlæg, I know – men TAK fordi du holdt ud..Skulle dette indlæg inspirerer nogen til at kaste sig ud i et tilsvarende projekt, skulle det glæde mig, og min blog har dermed allerede givet mening :-)