– og sådan blev resultatet

Her følger så lige en gang “spam” af det endelige resultat af Joan Odgaards anstrengel-ser i vinduet hos Arbejdernes Landsbank, Tværgade 7 i Silkeborg, hvor vi sammen udstillet frem til d. 2. november.
Vi er heldigvis begge glade for resultatet, og synes vores ting klæder hinanden gevaldig fint.
Skulle du forelske dig i noget af hendes skønne keramik, kan du se mere på Krukkeriet-Silkeborg.
Version 2 IMG_4726 IMG_4722 IMG_4723 IMG_4724 IMG_4725 IMG_4718 IMG_4720 IMG_4721 IMG_4716 IMG_4717 IMG_4713 IMG_4714 IMG_4715 IMG_4712 IMG_4711 IMG_4710 IMG_4709

Så bliver der lavet udstillingsvindue….

JOAN VINDUE 2

JOAN VINDUE 1I dag har Joan Odgaard været i fuld gang med at lave udstilling hos Arbejdernes Landsbank – Tværgade 7 i Silkeborg.
Joan er hende fra Krukkeriet, der laver den skønneste keramik med bl.a. prikker, som jeg aldrig tror jeg bliver træt af.
Jeg er så heldig, at hun gerne vil have nogle af mine malerier med i hendes udstilling. Derfor har jeg været inde og afleverer de malerier vi i fællesskab har valgt ud, og i den forbindelse “knipsede” jeg lige et par billeder af Joan in action.
Imorgen skal jeg ind og lure, hvor fint det er blevet.
Hvis man har lyst, kan udstillingen ses frem til og med 2. november.

“Nogle frø blomstrer sent”

MIDSOMMER 8Jeg har to gange tidligere deltaget i udstillingen Midsommer, som jeg selv var med til at arrangerer første gang. Havde egentlig besluttet, at jeg IKKE skulle deltage i år, men man har jo et standpunkt…….
Da invitationen kom til dette års udstilling, var der samtidig en invitation til, at deltage i et kursus i fremstilling af fiberbetonskulpturer.
Okay – der var det så jeg skiftede standpunkt, for det var for spændende for en som mig, der er umættelig og nysgerrig på nye materialer, så det MÅTTE jeg bare.

Opgaven lød, at vi skulle lave en skulptur på min. 1,5 m, da de skulle syne af noget, når de slutteligt skulle placeres som blikfang op til udstillingen.
Nogle gange er det godt, at man ikke ved hvad man går ind til, for så tror jeg ikke, vi var endt med at være 14, der slog til med åbent sind, og fuldstændige blanke på materialet.

Set i bakspejlet, tog vi nok munden liiiiige rigelig fuld i forh. til størrelsen, tidsperspektivet og budgettet.
Men hold da op en masse erfaring vi har fået, fra vi lagde fra land, og til vi kom i mål. Og det samtidig med, at vi arbejdede så blodet bogstavelig talt sprøjtede, bandede som havnearbejdere og begejstredes som børn.
En fantastisk ting der har præget hele forløbet, har været at se den hjertelige fællesskabs ånd og vilje, der har været til at hjælpe hinanden i mål, på trods af, at ALLE har været max pressede på tid. Hele vejen igennem, har der været en fin fornemmelse for, hvornår nogen havde brug for råd, sparring, lidt at grine af, eller andet. Det blev kort sagt, en fælles “kamp” om at komme i mål.
Vi er flere, der slet ikke er færdige med fiberbeton, men jeg tror godt jeg tør sige, at de næste skulpturer der skal laves, skal være i en størrelse, så de kan håndteres ved egen krafHer kommer lidt billeder fra “rejsen”:

Collage1Collage2Collage3At skulpturen endte på sin midlertidige plads ved Kirsebærgården, skylder jeg min kære mand – der forblev stærk i troen, Ulrik der sprang til og knoklede på, og ikke mindst Carl med traktor, palleløfter og stor tålmodig, en KÆMPE tak for…
Når man som jeg, har vænnet sig til, at være stort set selvkørende med egne projekter, er man pludselig uden for sin comfort zonen, når man pludselig er afhængig af andres hjælp, til at flytte et over 200 kg. tungt skrummel :-(

Nu vil jeg hvile på laurbærene, til udstillingen slutter 6. juli, og skulpturen derefter skal rejse den sidste tur hjem til mig, foran mit værksted.
Der skal samles en god flok stærke mænd, som jeg vist efterfølgende må forkæle lidt med kolde øl, cafelatte og lune cookies.
Det varer heldigvis lidt endnu :-)


Så tror jeg da nok liiige, der (endelig) er nye tasker fra min hånd…

Jeg har sagt det før, men nu pipper jeg lige lidt om det igen… (måske fordi jeg inderst inde synes, det er lidt pokkers, at det må være sådan).
Det der med tid – det har det med at være lidt en mangelvarer, og så er det man må prioriterer HVAD man vil bruge den på… Skal det være på indlæg til bloggen, eller til at lave mere håndgribelige ting?
Sat på spidsen er jeg ikke i tvivl – det ER og bliver de håndgribelige ting der vinder hos mig, og det andet må så blive sekundært.

Nu har jeg så nogle nye HÅNDGRIBELIGE tasker klar – helt friske fra værkstedet, og dem deler jeg gerne….

UANSET HVAD JEG ER... Collage“Uanset hvad jeg er for en, gør jeg mig umage for at være en god en af slagsen…”
TAL ORDENTLIGT... Collage“TAL ordentlig – for pokker!”
GODT DU IKKE KAN ALT Collage“Godt du ikke kan ALT, så er der også noget for andre at lave…”
HVAD HAR DU GJORT FOR DIG SELV I DAG Collage“Hvad har DU gjort for dig selv i dag?”
NÅR MAN HAR STORE FØDDER... Collage“NÅR man har store fødder – går man ALDRIG i små sko…”
SELVOM MAN ER LILLE.... Collage“Selvom man er lille, kan man godt være rummelig”
HVAD GODT ER DER VED... Collage“Hvad godt er der ved fart og tempo, hvis man ryger af ?”
RECYCLE BAG Collage
Recyclebag”

En omgang billedspam fra Åbne Atelierdøre

FERNISERINGS Collage 1Først billeder fra ferniseringen i Kunstnerhuset – Nygade Silkeborg, hvor alle deltagere i Åbne Atelierdøre var repræsenteret med et værk. Synes aldrig det er til at få stemningen med på billeder, men den var rigtig rigtig god, med dejlig mange mennesker, der godt gad være inde, selvom solen skinnede.
FERNISERINGS Collage2Der havde været megen snak om, hvor vidt Kunstnerhuset kunne rumme et arrangement, der plejer at foregå i det nu desværre lukkede, og noget større Kulturspinderi. MEN, efter min mening var det super fint, og måske endda lidt mere hyggeligt og intimt.
TASKE PÅ BETONFODTasken der stod og ligeledes repræsenterede mig hos sandwichbaren Juice Food længere henne i Nygade.

7VELKOMMEN hjemme hos mig!!
8
“Genbrugs heksen” fik lov at komme til ære og værdighed en sidste gang, inden hun pænt blev bedt om at pakke kosten sammen og dutte af..
hos mig 1 Collage
Vejrguderne har jeg sidenhen sendt SÅ mange varme tanker. Tænk at man kan være så heldig med vejret to år i træk.
Det betyder så meget, når man ikke har mere plads at sprælle på end mig.
11
hos mig  Collage217Jeg var rigtig rigtig glad for alle jer mange besøgende, der lagde vejen forbi sidste år. Derfor synes det er vildt, at der faktisk kom endnu flere i år. Da jeg rundede de 100 besøgende, kunne jeg godt mærke, at smilet ikke ville forsvinde de første mange dage.
Af hjertet TAK til alle jer. Både jer der kom for første gang, og jer der kom igen.
Jeg bliver glad ind i det aller dybeste, når jeg hører jer give udtryk for, at i synes det har været en dejlig oplevelse, at besøge mit sted. Glad fordi nogle har glædet sig til at komme igen, og andre fordi de ytrede, at de er blevet opfordret til et besøg, af nogle der var der sidst.
TRÆT HEKSOg her sidder hun så – “genbrugs heksen”. En kende udkørt, og med hovedet under armen.
Lidt på samme måde havde jeg det søndag, da jeg sendte de sidste besøgende afsted :-)