OM der stadig er puls her på matriklen ? Åhhh jo, det er der skam – julepuls.

INDGANGSPARTITror da nok lige, det er evigheder siden, jeg sidst har skrevet noget her, men julen ER altså kommet til Svejbæk….
Må nok erkende, at jeg ALDRIG bliver en af dem, der laver indlæg, hverken hver – eller hveranden dag, men det var nu heller aldrig intentionen. Meeen, derfor er det nu alligevel FOR længe siden.

Ting har det med at komme i stimer, her i huset, men det kan de fleste sikkert nikke genkendende til tror jeg.
Det er gået slag i slag siden Åbne atelierdøre i august, og jeg må så bare se i øjnene, at når større projekter står i kø, så taber det stilsiddende foran Mac´en..

Tiden er gået med at hjælpe ældste sønnen med at flytte til Århus, hvor han er kommet ind på drømmestudiet psykologi, og spørg lige om han er glad…
Det medførte en mindre “rotation” her på matriklen, som indebar projekter på de tilbage-blevne ungers værelser, nyt soveværelse og ikke mindst ET ARBEJDSVÆRELSE TIL MIG – inde i varmen…
Fra nu af kan jeg sidde og arbejde inde i varmen, med udsigt til “Atelierbaghuset”, og drømme om varmere tider, hvor jeg igen kan rykke ud i “skurvognen” – LUKSUS!!
De stribede vægge i soveværelset og mit arbejdsværelse, den tager vi senere, lige nu har jeg bare brug for at vise, at julen faktisk ER kommet til os.
(ikke et ord om billedkvalitet!!!)
ADV. KRANSDer er lavet advents”krans” af den cigarpresse jeg har drømt om siden sidste år i dec., hvor jeg desværre ikke fik fingre i en. Det var Anne fra Hverken fugl eller fisk, der havde nogle med sidste år, på julemarked hos Linked Ink. Det havde hun heldigvis også i år, hvor hun var med på julemarkedet på Ludvigslyst, og NU var jeg heldig og sagde HAPS!!
KALENDERLYSTALLERKENRÆKKE CollageKalenderlyset er der også HELT styr på, hvis man lige ser bort fra, at vi allerede igår nåede til d. 19. dec. Troede ellers det kunne brænde lystigt med den str. det havde fra start…..
Nisserne er også flyttet ind på tallerkenrækkes sammen med Peters Jul.
JULESTJERNE COLLAGEDer er flettet julestjerner og flere er på vej. Fandt de fineste stjernsstrimler i både Rema og Søstrene Greene. Nu er det bare at lade roen falde på i sofakrogen, og så lade fingrene arbejde sig igennem lageret.

HYACINTVINDUES CollageDer er kommet lidt julehygge i vinduerne og i krogene rundt omkring…
SKAB BRYGGERSDen lille nisse er flyttet ind på skabet i bryggerset….
LUCIAB.SMÅKAGER CollageDer er bagt OG spist luciaboller på luciadag, og småkagerne er bagt og fyldt i dåserne i skabet. Da der nærmest traditioen tro stadig var nogle på bunden fra sidst jul, er der i år kun bagt tre slags, bl.a. lakrids småkagerne jeg bagte for første gang sidste år. De er vist kommet for at blive.
VÆRTINDEGAVERJeg har lavet tre fade med vers fra Peters Jul, der sammen med lidt lys og chokolade + lidt andre jule krims krams, skal bruges til hyggegaver..
(jeg har brugt den porcelæns pen, jeg før har skrevet om).
HEMMELIG PROJEKTNu skal jeg til at have gang i et “hemmeligt” projekt til en anden lille hyggegave… Den må jeg hellere lade være med at skrive mere om her lige nu. Slut resultatet kommer senere, hvis alt går vel.
Håber der er mere julefred en julestress hjemme hos jer.
Og så i gang med det “hemmelige” projekt, så der kan komme flueben ved det….

 

Ben and Jerrys – my way…

IMG_1767Vi skal have et hold dejlige venner til spisning i aften – rigtig gode selskab er det :-)  Så er der dømt  hygge og sludren om løst og fast – og jeg glæder mig.
Som resten af husstanden her, elsker de også desserter (må vi ikke godt sige det Maybrith og Peter??), så dessert skal vi have, og det bliver is med frugt. Denne is “opfandt” jeg, da mine efterhånden store unger fik smag for Ben and Jerrys, som koster det blege (i alle tilfælde hvis man som os, ikke lader sig nøje med et par kugler). Da Anna og veninderne havde provianteres med denne luksus is, til fredags hygge, udtalte jeg kækt “den kan jeg da lave lige så god selv – meeeeget billigere”!!! Når man påstår det, så koster det beviser. Dem fik de, og de bøjede sig i støvet. Og mig? Jeg var lidt overrasket over HVOR god den faktisk blev, men det sagde jeg selvfølgelig ikke noget om.
Vil du prøve, så gør som følger:

Du skal bruge:

Kagen “Michaels chokoladesvineri” fra “Krudtugelr og kanelsnegle”, som skal en tur i fryseren før den er klar. Da jeg tror de fleste efterhånden har bogen, tør jeg godt vove pelsen, og skrive opskriften nederst i dette indlæg. Er det dårlig stil, så opdrag endelig på mig…
2 1/2 dl. fløde
2 spsk. vanilje
2 l. “pap” vanilleis
IMG_1762
Pisk fløden med vaniljen til en ikke alt for stiv skum.
IMG_1763Isen (fåes også i øko udgave) skæres ud i tern, og røres i flødeskummen lidt af gangen. HUSK – bruger du røremaskine, så skift til den der passer til tærtedej, eller dejkrogene, hvis du bruger håndmikser, ellers ødelægger du piskeren!!!
IMG_1764Skær den frosne “chokoladesvineri” i ca. 1/2 cm. tynde skiver, og dernæst på modsatte led, så du får en bunke små tern.
IMG_1765De hældes op i “softicen” lidt af gangen, så det ikke vælter ud over alle bredder.
IMG_1766Når den er vendt godt rundt, er isen færdig MEN skal en tur i fryseren, inden den er spiseklar.
Jeg plejer at lave dem i et glas, så det er lidt som at sidde med et bæger Ben and Jerrys.
Denne gang røg det i is bægere hjembragt fra Italien (til grin bliver jeg, når jeg hvert år indsamler plastbægerne fra hver en spist is, og slæber med hjem fra ferie) – men jeg gør det igen i år :-)
IMG_1768Her kommer så opskriften fra Sif OrellanasKrudtugler & kanelsnegle

2 æg
270 g sukker

4 spsk kakao
1/2 tsk salt
kornene fra en vaniljestang
revet skal af en 1/2 appelsin (har jeg ikke putte i til isen)
85 g. mel
1/2 tsk bagepulver
100 g smeltet smør (bruger flydende margarine)

Pisk æg og sukker hvidt. Bland kakao, salt, vanilje, mel og bagepulver og vend blandingen i æggemassen. Vend afkølet smeltet smør i massen til sidst. Fordel massen i en smurt springform, og bag ved 190 gr. i 20-25 min. Kagen skal virke rå/ubagt, når den tages ud af ovnen – den skal nok blive fast, når den er afkølet.

 

Så fik vi bagt de første julesmåkager, med udsigt til sneklædt værksted…

Hvor heldig har man lov at være??? Vi havde besluttet, at søndag var dagen, vi ville bage julesmåkager, og se nu bare hvilken udsigt vi havde fra køkken vinduet… Julemusik i højtalerne, det lidt alternative kalenderlys tændt, og så var det ellers go!
For det ikke skal ender som det plejer med, at fuglene flyver lavt og tungt over matriklen, fordi de skal har spist alle småkageresterne efter jul, har vi skåret det ned til 3 hold – brunkager (pga. af duften), vaniljekranse (fordi det er så hyggeligt at køre dem ud af maskinen) og til sidst årets nye – lakridssmåkager.. Yep, den er god nok, og NEJ den er ikke vammel.
Har du lyst til at prøve, så får du opskriften her:

500 g. mel
1 tsk. bagepulver
60g. lakridspulver (billigt i Tiger butikken)
375 g. smør
500 g. rørsukker
2 æg
Ælt dejen hurtigt sammen, og tril dejen i 4 pølser ca. 3 cm. i diam. Dejen er MEGET klistret, så gør det på et stykke bagepapir, som pølsen efterfølgende pakkes ind i.
Put pølserne i fryseren på en bakke eller andet, til de er hårde.
Skæres i tynde skiver (bruger selv en gl. Rådvad brødskærer), og fordeles på plader med afstand imellem, da de flyder lidt ud.
Bages 8-10 min v. 180 gr.