I loooove SISTERBRANDT!!!

Se liiige her, hvad der ventede mig, da jeg åbnede postkassen i dag:
Bemærk den delikate lille orange prik, lige til at fryde øjet!!!
Hvor heldig er jeg lige??? MEGA heldig hvis jeg selv skal sige det..
For et stykke tid siden kunne man på SISTERBRANDTS være heldig, at vinde en pakke fine kort. Det i sig selv var jo herligt, men det herligste var dog lige godt, da der gik totalt gavebod i den, og alle – som i ALLE  - der havde lagt billet ind på, at blive den heldige vinder BLEV vindere… Ja, det er rigtigt ALLE fik simpelthen en håndfuld af disse skønne kort, som jeg længe har haft kig på.
Så fint lå de pakket… 
Og så lærke er de….

Ikke nok med det lækre bundt kort, der var også et super fint EKSTRA kort med
 Mig som ellers aldrig vinder noget MUMS hvor føler jeg mig heldig idag :-)

Posca på porcelæn – fikst og fornøjeligt, eller fup og fidus ??

For en månedstids siden, så jeg på Unikarinas blog (i ved hende der bl.a. kan strikke, så man bøjer sig i støvet i respekt), at hun havde været i gang med, at dekorerer tallerkner med sort Posca, og det  var der kommet noget RIGTIG RIGTIG fint ud af. Jeg anede jeg ikke, at man kunne bruge dem på porcelæn, og efterfølgende fixere det…. Som hun også skrev i sit blog indlæg, så skulle de måske nok vaskes med nænsom hånd.
Nysgerrig blev jeg – det skulle da klart prøves af, for sikke muligheder der åbenbarede sig.
På Poscas egen hjemmeside, kunne jeg læse mig frem til fixeringen, hvilket ville sige, at det skulle i ovnen 1/2 time v. 160 gr.
Så lavede jeg dette fad som en ekstra lille gave til min søde veninde, der skulle holde tøsebrunch i anledning af sin 40 års fødselsdag.

Jeg lavede også en lille “test-skål”, så jeg kunne tjekke holdbarheden efter fixeringen. Jeg vaskede forsigtigt testskålen med opvaskebørsten uden sulfo, og WUPTI – væk gewesen sein – tilbage var blot EN HVID SKÅL… (så Pernille, godt du har lyst til, at hænge fadet op som lutter deko)
Ja undskyld, men er det bare mig, der synes det er bondefangeri??? Jeg blev faktisk mildt sagt ret så irriteret, for i min verden skal man ikke love noget der ikke holder, og som ikke er prøvet af.
Selvom jeg efterfølgende via min forhandler, har fået af vide af Poscas repræsentant, at fixeringen betyder, at man gør holdbarheden noget bedre, men at man med fordel kan give det lak til sidstså synes jeg faktisk ikke det berettiger til, at lave reklame for, at det kan fixeres og holde på porcelæn.
Jeg har efterfølgende testet videre, for det kunne nu være så fedt hvis…….
Jeg har testet en “Glass and porcelain pen” fra Panduro til ca. 39,- kr, der iflg. en sød mand, skulle svare til den tyndeste Posca (ultra fine), hvilket var fint til mit formål, der krævede en tynd streg.
Det DÅRLIGE er – den er noget tykkere, og svarer til hvad jeg vil sige anden tyndeste posca (fine line) eller en Penol 777. Den duede ikke til det jeg havde tænkt, men testede holdbarheden alligevel på denne skål der er ca. 25 cm. diam. (blot for at give en fornemmelse af skrift størrelsen).
Det GODE er – det sidder fisme fast, og kan holde til sulfo og børste :-) Det skulle sågar kunne klare opvasemaskine 55-60 gr.
I gemmerne havde jeg også en anden pen, en “Cretacolor Studioline Artistik“ som faktisk blev købt til at tegne på porcelæn i sin tid (fik bare aldrig prøvet). Ikke at det er det den er beregnet til, men det kunne den blev jeg lovet. Der var bare ingen snak om holdbarhed eller fixering.
Da den havde rette tykkelse (kan iøvrig fåes i bl.a 0,5 0,7 og 0,8 mm), kastede jeg mig ud i endnu et fad til en anden kær veninde.

Det DÅRLIGE er – den er ikke helt så sort i stregen, meeeen det går an.
Det GODE er det holder til sulfo og børste (fixerede det som den tykke pen, men måske det havde holdt lige godt uden!?).
VIGTIGT!! husk at affedte det du vil dekorere, enten med sprit eller rensebenzin inden du går i krig.
Skulle nogle af jer derude, få lyst til at eksperimentere videre, høre jeg meget gerne om jeres eksperimenter og erfaringer.
Jeg har haft lidt korrespondance med Unikarina og hendes erfaringer, og kan nu på hendes blog se, at hun har fået hvad hun kalder nogle tamme og lamme forklaringer fra Posca, og jeg kan ikke være mere enig, så FY Posca!! og fjern så de løfter fra jeres hjemmeside!!!

 

Mokka tulipaner – how to do…

Da jeg bliver ved med, at få mails med spørgsmål om mine “mokka tulipaner” som jeg valgte at kalde dem, tager jeg nu konsekvensen, og laver et lille indlæg om HVOR simpelt det er, at gøre dem efter.
Da jeg ikke selv var lagerførende i små mokkakopper (heraf navnet mokka tulipaner), måtte jeg en tur på genbrug. Der får man til gengæld en pæn mængde for ingen penge.
Så kræver det ikke andet end armerings jern Ø ca. 10 mm., der klippes i forskellige længder med en boldsaks. Det kan man snildt klare selv, hvis man som jeg, har overarme som skinker :-)  Ellers ud og find en stærk mand.
Jeg tog den lette løsning, og valgte limpistol. En ordentlig klat på armerings-jernet, og “tjup” en mokkakop på toppen. Havde en spand med sand, jeg kunne stikke dem ned i, da koppen kunne holde sig selv. Så ellers videre med de næste til buketten.

Nu kunne jeg jo så fint læne mig tilbage, og tage æren for ideen, og det gør jeg også gerne, når det ER noget jeg selv har fundet på. MEN – i dette tilfælde har jeg ladet mig inspirerer af Elna Bengtsson fra Förslöv i Sverige, så lad den rette kvinde blive hyldet.