For f….. da også (undskyld), men hvorfor er jeg dog født så teknisk fat-svag???

Faktisk kan jeg godt blive ret fasineret af, HVAD det er i hjernen der gør, at noget ligger lige til højre benet for nogle, slet ikke ligger nogle steder for andre (læs MIG). Nu har jeg længe forsøgt at tage mig sammen til at “knække”, hvordan det er man lægger små billeder over i sidebaren, enten blot som et billede, eller som et link. NU skulle det være, og kampånden var ellers stor skulle jeg hilse og sige – det er den ikke mere!!!! For hede hule da også, jeg får bare SPAT af mine manglende evner. Nu ville jeg ellers ligge et link der over, til en helt ufattelig fantastisk give away hos Nanette Fribert, men nixen bixen grønærten, sådan skulle det ikke være. Nu får i den her istedet, for det kan ikke kun være mig, der bare SÅ gerne vil vinde den.
Er der nogle af jer super hajer, der har en wordPress blog, der har lyst til at skære ud i pap, hvordan det er man gør, når man for pokker gerne vil have billeder ud i den sidebar ALTSÅ, så giv endelig et pip – jeg vil SÅ gerne vide det (evt. et godt link???).

DIY “discout sokker” – måske en julegave idé ??

I sensommeren lod jeg mig  friste til at købe et par Mads Nørgaard ragsokker udelukkende pga. en neonpink kant. Inderst inde viste jeg jo godt, at det var lidt knald i låget at give 200,- kr for 1 par ragsokker (undskyld Mads Nørgaard) BARE pga. en neonpink kant. Især i betragtning af, at jeg er lidt en gris med sokker, forstået på den måde, at jeg oftest går i strømpesokker, og OGSÅ på vores beskidte og grove værkstedsgulv. Så lever sådan nogle bare ikke længe skulle jeg hilse og sige.
Da min søde datter Anna ønskede sig et par, der kunne stikke op af hendes Dr. Martens støvler, og hun ikke er sin mors datter for ingen ting, når det kommer til, at være en gris med sokker, (og at jeg egentlig godt kunne bruge nogle flere i andre farver), måtte der opfindes en “discount” model.
Det blev til et forsøg med “jobsokker” fra Rema til kr. 29,- for 2 par. (fåes i 3 forskellige grå farver), og neongul garn fra gemmerne + en hæklenål. Så hæklede jeg ganske simpelt bare en kant rundt med stangmasker, ved at stikke hæklenålen igennem sokkens øverste kant. At kanten “bølger” lidt, når sokken ikke er på, betyder ikke noget – så snart sokken er på, sidder kanten lige så fint til, som resten af skaftet.
D
et kan man da kalde “discount sokker”, til bare 15,- kr. pr. par, OG – vi skal have flere i andre farver, det er både sikkert og vist.

Så må støvsugning da næsten blive en ren fornøjelse….

I søndags var jeg en tur på Silkeborg museum, der havde marked/udstilling med medlemmer af Silkeborg og Omegns Husflidsforening. Rigtig mange fine nørklede sager fra deres hænder siger jeg bare. Strikke ting med de fineste mønstre, strikket på pinde så tynde, at jeg aldrig i mine vildeste fantasier kunne drømme om at kaste mig ud i et lignende projekt. Så er det altså, at jeg bliver fuld af respekt, når jeg ser den slags.. Filtede ting, keramik knapper i alle afskygninger, vævede tæpper, tasker af traktor slange, de fineste håndlavede knive, træ legetøj så man blev helt nostalgisk, og kom til at tænke på jul i gl. dage. Kom da også til at købe denne skønne grisebasse, der kan få lov til at give den som julegris hos os i år.
 MEN, så var der jo også en anden ting, der gik lige i hjertet på mig – se lige her
               ….Er den ikke bare TOTAL skøn denne støvsugerslange??? Strikket efter opskrift fra “Flittige hænder” i 1957, men i nye updatede farver.
Så er det bare jeg tænker, at DET skal jeg have strikket til min støvsuger-slange, for er der noget, jeg ikke synes se fedt, så er det at støvsuge (eller føre rent i al almindelighed). MEN, jeg har opdaget at farver har en enorm betydning for mig, og derfor tror jeg næsten, at jeg vil kunne komme til at holde af at støvsuge, hvis bare den så sådan ud…  Om ikke andet, er det da et forsøg værd. Om ikke andet, så får man da helt lyst til, at have den hængende fremme.

Om man er fjollet, fordi man nære varme følelser for en gl. bil?? OVERHOVEDET ikke, det manglede da bare…

Underligt spørgsmål måske, men trods alt høj aktuelt. Jeg har nemlig lige vinket farvel til min frk. Lingo, efter 11 års tro tjeneste, og det var sandelig ikke BARE skulle jeg hilse og sige. Det er jo ikke bare en bil, men et medlem af familien, der har fundet sig i mangt og meget gennem tiden. Det være sig unger i hobetal, der er hentet i skovbørnehave, . nogle gange med mudder fra hæl til isse. Eller affald til containerpladsen i mængder så man nærmest ikke kunne kigge ud af ruderne. For ikke tale om ALT det der er bragt hjem fra Ikea, eller da hun lagde “krop” til vores flytning for snart 9 år siden… Der er mange gode grunde til, at det var med vemod og klump i halsen, at jeg vinkede hende afsted, da hun trillede mod Horsens, og nye udfordringer som gartnerbil… Det sidste synes jeg nu er en rar tanke, for gartnerbil ,det er der da noget dejligt over..
Og hvorfor så skille sig af med så god en gammel bil???  Joh, fordi det trods alt er en rar tanke, at bilen er mere nøjsom, når det kommer til brændstof, og det er den nye UP, som jeg ENDELIG kan hente imorgen.
Fin og lyseblå er den, og med “This side UP” på taget – vi skal nok blive gode venner ja vi skal :-)  Og til alle jer der plejer at hilse pænt på frk. Lingo og mig, vil i ikke nok blive ved med at hilse, når i møder frk. UP og mig, for det er nu så hyggeligt… TAK!