Opsedasse

Efter et mindre gynækologisk indgreb, er min heks ENDELIG kommet til vejrs på egen kost. (Så er det, man er glad for lofter til kip!). Men altså – når man skal op og flagre i højden, er hænder et must, så man kan holde ordentlig ved. Det har hun fået nu, og det samme gælder sko på fødderne. IMG_1642IMG_1643IMG_1644Skoene er fra gemmerne fra en tidligere ShopARTholic udstilling, men hun var helt frisk på et par second hand sko. Kvaliteten er noget sølle, men teksten siger “Med store fødder, går man ikke i små sko”.
Og helt ærligt, nu gider jeg ikke mere heks i lang tid….

Jeg har leget med papmache

… og tænkte i den forbindelse – er det egentlig ikke lidt undervurderet,  eller er det bare mig, der aldrig rigtig har fået øjnene op for det??? Nå, men nu har jeg altså været i gang, og det er faktisk ret så sjovt, at stå med klister helt op til armhulerne. Går allerede og tænker jeg på, hvad man ellers kan lave af sjovt med det.
Nogle forslag??? – så sig endelig til eller del nogle gode link.
Jeg har leget med papmache, fordi jeg skal deltage i en midsommer udstilling, hvor alle er blevet opfordret til, at lave en heks som blikfang.
Heks 1Endnu kan man vist ikke kalde hende en personlighed…!!?

Heks 2Selv hekse kan have hang til neon.

Heks 3Er man en RIGTIG heks, så har man en klam vorte MED lange hår på (det var yngste sønnens kommentar til vorten).

Heks 4Og NEJ – hun er slet ikke færdig endnu. Det er f.eks. ret så svært, at holde ordentlig ved kosten, inden man går i luften, når man ingen hænder har. Og en heks i strømpesokker er også no go. MEN – hun er på vej.
Hi hi, tror nok familien synes, hun godt kan finde et andet sted at sidde og vente. De er ved at være trætte af, at spjætte hver gang de går forbi, fordi de har glemt, at “den åndsvage” heks sidder der :-)

Lidt inspiration til konfirmation – måske….?

Konfirmation er bare sådan en dejlig fest, hvis i spørger mig. En fest man RIGTIG gerne vil have, bliver lige i øjet. Lige i konfirmandens øje at forstå… Nogle har en helt klar mening om, hvordan de ønsker dagen, og andre er nok nærmest lige glade. En ting vores to første var ret enige om var, at det IKKE skulle være for højtideligt, og det skulle være i haven. Med disse billeder fra Annas konfirmation, håber jeg på, måske at kunne inspirerer nogle af jer, der har konfirmation i sigte (der er vist ikke tvivl om, at der gerne måtte være knald på farverne – ikke noget med sarte pasteller til frk. Holm her, ellers tak!).
Anna konfirmations collage 1Vi valgte voksduge m. prikker – (forskellig farve til hvert bord) fra Stof & stil (det var næsten billigere end at leje duge). Servietter i samme forskellige farver. “Lysestagerne” var lerduer (du ved fra lerdue skydning), malet i tilsvarende farver som serviettere. Bordkortene lavede jeg i papirler, med navnet stemplet i. Det tørrer v. rumtemperatur, men husk at vende dem jævnligt under tørringen, så de ikke bukker enderne op (det sidste stykke tid gerne under pres). Efter tørring blev også de malet i forskellige farver, og efterfølgende lakeret.
Papirleret fik jeg øjnene op for via hende her.
Annas konfirmation Collage 2Invitationerne lavede jeg på de største manillamærker man kan få. Fandt et sjovt gl. foto af Anna, som jeg printede i sort/hvid og limede på, stemplede “invitation” med samme bogstaver som blev brugt til bordkort, og til sidst fik de lige et stempel m. en hjemmelavet trykklods. Pynten på bagsiden, er papir jeg har klippet i strimler, da det var liiige før alt det lækre masking tape kom i handlen. Snoren er neon muresnor… Invitationerne bliv sendt ud, i små brune papirsposer, der også lige fik et stempel m. trykklodsen, og lukket med kulørt masking tape, der HURRA – lige nåede at komme i T.I.N.G. i rette tid.
Telegrammet fandt jeg på, fordi jeg simpelthen synes de telegrammer der er i handlen er dødsyge, og alt for dyre…. Da vi skulle bruge rigtig mange selv, og tid ikke er noget der er i overflod, når man skal holde konfirmation, måtte det blive et kompromis.
“Hjemmesyede” og i dette tilfælde m. motiv af Heidi Bielfeldt. De blev også afleveret i brune papirsposer, med trykklodsstempel og lidt andet dekoration.

Skulle du være blevet inspireret, men synes noget kræver en lidt mere fyldestgørende forklaring, så spørg løs!!