“Dyret” er på plads – tjek!

fullsizeoutput_268dfullsizeoutput_268aSå kom emhætten op at hænge, og det har vi – indrømmet – været noget spændte på at se.
For det første fordi den så noget voldsom ud, da den landede på en palle ude i vores ind-kørsel.
Men også fordi der ligesom ikke var nogen vej tilbage, da den først var bestilt, fordi den er lavet efter mål, så den har præcis samme bredde som betonpladen, vores gasblus er ned-fældet i.
Og til det spørgsmål jeg har hørt flere gange “har vi hørt hvor meget den siger?”, kan jeg kun sige NEJ – vi aner ikke hvor meget den larmer.
M.h.t. det må vi gå i spænding lidt endnu, for den har hverken fået strøm eller aftræk.
MEN – da den hang der (tung som bare f…..), kunne vi ånde lettet op på et pkt., vi synes nemlig den er præcis lige så fed, som vi havde håbet på.
Lige tilpas rå, og i vores øjen ikke spor for stor – pyhhh!

Vi har fået den lavet gennem Catertrader, hvor man sagtens kan handle som private, men det er liiiidt en udfordring, at komme i mål med aftrækket, skulle jeg hilse og sige :-(
Vi må gå i spænding lidt endnu.
Men, om en god uges tid håber jeg, at en frelsende engel i form af en tømrer, melder sig på banen, og har trylle lidt, så vi kan barbere en god bid af den pris vi indtil nu har fået XXX

Grunden til at vi har valgt en industri emhætte er, udover at vi synes den er ret cool, at vi ikke var synderligt imponeret af den gl. vi havde, som var en alm. husholdningsmodel.
Den larmede, man var ved at slå panden imod, hvergang man skulle kigge i gyderne på de bagerste blus, og stadigvæk lugtede det i hele hytten, når vi havde stegt noget.
Nu håber vi for det første på, at den ikke lyder som om der flyver en jetjager igennem stu-en, OG at den minimerer lugten betragteligt.
HVIS den kan klare det sidste, er det lige før vi lever med lyden, men stadig….. please ikke FOR meget larm.

Og se så lige noget sjovt…..fullsizeoutput_2690Ikke noget med lille diskret tænd/sluk knappe her, næh nej – vil man have industri, ja så FÅR man industri :-)
Første tanke var “NO NO – den finder vi et diskret sted til”, men ved nærmere eftertanke har vi besluttet, at vi nu går all in på industri, den får en æresplads, lov til at hænge og se sjov ud.

Og så har jeg jo noget med prikker, som jeg kan mærke gør noget godt – jeg bliver glad af prikker!
Derfor har en enkelt flise lige fået lidt prikker.fullsizeoutput_268cStatus er nu, at fredag bliver det sidste hentet ved snedkeren, så vi kan give et ryk i week-enden.
Der bliver hentet hyldevanger til birkekrydsfinérs hylderne lørdag (når jeg alligvel kommer den vej, i forb. med et grafikkursus i Vejle :-)  ), så kan de også komme op.
Lamperne til køkkenøen og de 2 af de 3 til over køkkenbordet ligger og venter, og den 3. er på vej.
Stålbordpladen m. vask kommer tirsdag formiddag, vandhane lander en af de nærmeste dage, såe…… nu kan vi snart se målstregen!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


× 5 = tredive fem

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>