Så fik vi bagt de første julesmåkager, med udsigt til sneklædt værksted…

Hvor heldig har man lov at være??? Vi havde besluttet, at søndag var dagen, vi ville bage julesmåkager, og se nu bare hvilken udsigt vi havde fra køkken vinduet… Julemusik i højtalerne, det lidt alternative kalenderlys tændt, og så var det ellers go!
For det ikke skal ender som det plejer med, at fuglene flyver lavt og tungt over matriklen, fordi de skal har spist alle småkageresterne efter jul, har vi skåret det ned til 3 hold – brunkager (pga. af duften), vaniljekranse (fordi det er så hyggeligt at køre dem ud af maskinen) og til sidst årets nye – lakridssmåkager.. Yep, den er god nok, og NEJ den er ikke vammel.
Har du lyst til at prøve, så får du opskriften her:

500 g. mel
1 tsk. bagepulver
60g. lakridspulver (billigt i Tiger butikken)
375 g. smør
500 g. rørsukker
2 æg
Ælt dejen hurtigt sammen, og tril dejen i 4 pølser ca. 3 cm. i diam. Dejen er MEGET klistret, så gør det på et stykke bagepapir, som pølsen efterfølgende pakkes ind i.
Put pølserne i fryseren på en bakke eller andet, til de er hårde.
Skæres i tynde skiver (bruger selv en gl. Rådvad brødskærer), og fordeles på plader med afstand imellem, da de flyder lidt ud.
Bages 8-10 min v. 180 gr.

5 tanker om "Så fik vi bagt de første julesmåkager, med udsigt til sneklædt værksted…"

  1. Sikke en skøn udsigt. Hmm lakridssmåkager? Måske det skal prøves! Kom lige forbi her hos dig ved et tilfælde, og jeg tror da jeg bliver hængende. Sikke mange dejlige ting du laver!
    KH Gitte

    • Hvor dejligt, at du kiggede forbi, og tak for de søde ord!! Havde jeg ikke sat tænder i en lakridssmåkage hos gode venner, tror jeg jeg havde meldt pas. MEN MEN MEN du, jeg tror de er kommet for at blive. Havde dem på bordet igår, da jeg holdt “pile-slapperads” for et par håndfulde skønne piger, og der var flere der mente, de er vanedannende, såe….

  2. Hvor ser det bare “dyller” ud (som nogen ville sige her 🙂 Men det gør det altså… Og så julemusik og ditto dufte; svært at ønske mere. (og jeg har lige en plan i Tiger imorgen alligevel – så der kunne fint ryge lidt lakridspulver i kurven – Tak for tip og opskrift Lotte)

    • Det var “dyller” 🙂 og hvor tit er det lige, at sneen kommer lige til rette tid??? Du skulle virkelig tage at prøve med lakridspulveret. Jeg er ellers af den opfattelse, at lakridspulver som udgangspunkt IKKE behøver finde vej i alt mulig (er dog ved at overgive mig til isen!), men den smag der breder sig i munden, når småkagen er spist, er slet ikke så dårlig, sammen med en kop kaffe. Ja jeg siger det bare 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


9 × = tres tre