Opsedasse

Efter et mindre gynækologisk indgreb, er min heks ENDELIG kommet til vejrs på egen kost. (Så er det, man er glad for lofter til kip!). Men altså – når man skal op og flagre i højden, er hænder et must, så man kan holde ordentlig ved. Det har hun fået nu, og det samme gælder sko på fødderne. IMG_1642IMG_1643IMG_1644Skoene er fra gemmerne fra en tidligere ShopARTholic udstilling, men hun var helt frisk på et par second hand sko. Kvaliteten er noget sølle, men teksten siger “Med store fødder, går man ikke i små sko”.
Og helt ærligt, nu gider jeg ikke mere heks i lang tid….

4 tanker om "Opsedasse"

  1. Hold op, hvor er hun blev fin Lotte!! Imponerende stykke arbejde :-) Hvad skal hun bruges til? Det kan da næppe være til sankt hans bålet om (heldigvis!!) laaang tid – dét ville da være synd og skam!!! Håber du får tid at nyde forårssolen – skønt, ikk!!

  2. Tak, og ja det må du nok spørge om. Faktisk skal hun bruges som en gimmick/blikfang i forbindelse med en midsommer udstilling jeg skal deltage i i juni/juli. Alle deltagere er blevet opfordret til, at lave en heks, der skal opstilles på udearealet rundt om udstillingslokalet. Jeg arbejder bare bedst, hvis jeg har den slags ude af verden, inden jeg for alvor skal fordybe mig i malerierne. Derfor udnyttede jeg lige den sidste vinterkulde, til at lave hende inden for. Nu hvor foråret har meldt sig på banen, skal det så gerne gå løs i værkstedet. Der er bare ikke helt så sjovt at være, når frostgraderne raser ude, men til gengæld helt fantastisk, nu hvor foråret banker på. Og ja, åhhhh så skønt med forår, og hold da op hvor jeg trængte. Har allerede nået at drikke en latte på værkstedstrappen, og den smagte SÅ godt i forårssolen :-)

    • Det bliver hun glad for at høre. Hun er blevet forvist fra stuen, da hun nu flere gange har været ved at skræmme livet af flere medlemmer af husstanden, når de i de sene nattetimer bevæger sig rundt i huset i egne tanker, og pludselig fornemmer noget ud af øjenkrogen (fnis, det er jeg den eneste der synes er sjovt!).

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


+ tre = 12

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>