Så er der færdigmalet, og klar til at favne et nyt køkken…

fullsizeoutput_2655Beslutningen blev egentlig ret hurtigt truffet – farve eller farve ikke???
Og det blev farve, der sejrede, og DET er vi glade for nu.

Det rum køkkenet er en del af, er et ret stort rum, med godt 5 meter til loftet nogle steder. Hvis ikke DET kunne bære en mørk farve, så….
Det er endt med en ret mørk grågrøn farve, som er samme farve som det linoleum, der kommer på toppen af birkekrydsfinérs bordpladen på køkkenøen.
Uhhhh jeg tror det kommer til at spille sammen på smukkeste vis :-)

Langs væggene kommer der stålbordplade, som jo er et ret kold materiale (det har jeg også været noget spændt på!!!).
Nu hvor væggen har fået farve, kan jeg næsten ikke vente med at se bordpladen op imod, og jeg tror de to ting kommer til at klæde hinanden ret godt.

I weekenden fik vi lavet “sokkelskellettet”, der ender med at blive beklædt med birkekryds-finér, når de er færdige hos snedkeren.
Vi har lavet en “mentorordning” med min far, der er voldsomt god med sine hænder og træ (og alle mulig andre materialer) – og klar på, at stille hænder og know how” til rådighed, og hjælpe os i mål (TAK FAR!!!).

Nu tjekker jeg længselsfuldt mails, i håbet om, at der snart “tikker” en ind fra snedkeren, der står for alt i birkekrydsfinér, om – at der er sokkelfronter klar til afhentning.

Foruden sokkelfronter får vi også lavet endeplader til køkkenø og -bord, hylder til bl.a. køkkenø, bordplade til køkkenø, dækplade til under kogepladerne, der kamuflerer el og gasslange OG et enkelt åbent element til køkkenøen.

Der er Ribu inventarsnedkeri, der står for den del, og det bliver noget så godt.
Jeg ved ikke hvad det er med birkekrydsfinér, men jeg er simpelthen SÅ vild med det altså!!!

Fik lov at komme ind i deres produktion, og se hvad de havde gang i, da jeg var forbi for at tjekke farvekode til linoleum.
Der havde de netop gang i birkekrydsfinér, og jeg blev bare ENDNU mere bekræftet i, at BIRKEKRYDSFINER is it – det er simpelthen bare så FEDT.
Bare vent og se!!!

Imorgen skulle der også gerne lande et industri emfang, men mere om det senere….