HURRA – første lag mørtel er lagt!!!!

fullsizeoutput_2626HURRA – første lag mørtel er lagt, på det gulv, der har været sååååååå længe under vejs, så man tror det er løgn.

Her skal først lige lyde et UNDSKYLD til venner og familie, der har måtte lægge øre til alle mine frustrationer pga. det – det har ikke været for tøsedrenge :-(

Sagen er åbenbart den, at rigtig mange, som i R I G T I G    M A N G E  – vil have den type gulve i øjeblikket, og det kan vi jo godt forstå.
Sagen er også den, at vi kunne have haft nyt køkken i månedsvis, hvis det ikke var pga. det gulv.

Branchen er tilsyneladende max presset, og køen til uddeling af betongulve/New Yorker gulve, eller hvad de ellers har af navne – nærmest uendelig !???
Mine ord til branchen skal lyde:  Hvis i ikke har tid til at lave flere gulve lige nu, så SIG DET, og vi venter til i har.
Hvis i lover noget i ikke kan holde, så GIV BESKED – så finder vi ud af det……
Hvis i bliver forsinket, eller af anden grund må ændre i en aftale, så – GIV BESKED….
Der er simpelthen ikke noget der kan p…. mig mere af, end aftaler der ikke bliver over-holdt, og man ikke engang får besked.
Det er noget der har konsekvens for andre mennesker, for hvem TID faktisk OGSÅ er en eksklusiv vare, og det er sgu ikke i orden…. (nogle gange er man nød til at sætte trumfer på, for at få det ud af systemet!!!).
(Dyb indånding og tæl laaaangsomt til 10 – måske nogle gange!!!!)

Nå, men nu er vi igang, og jeg HÅBER jeg ender med at kunne sige god for dem der laver vores, som er Nørfeldts Gulvbelægning i Herning, som også kan finder HER på FB.

Indtil videre ser det fint ud, og jeg TROR vi er ved at nå frem til en kommunikationsform, som også jeg synes, er til at tage og føle på. ( XXX )
(tak for brugbar sms her til mogern :-) )

 

Cut that wood!!!

fullsizeoutput_2623BUM!
S
å fik vi skåret det trægulv væk, og det blev faktisk et ret fin snit gulvmanden fik lagt der. Sådan skulle det også gerne være, for med nogle ting har man kun ét forsøg, så den skul-le sidde i skabet første gang.
(Vender stadig tilbage til gulvmanden, der kommer igen i dag, og giver første lag spartel-masse).

Det samme gælder stregmarkeringen for HVOR snittet skulle lægges.
Den må jeg tage på egen kappe, hvis det viser sig, at noget er gået galt med opmålingen (please NOT!!!).
Det var derfor også med rystende hånd i overført betydning, at stregerne blev trukket, for med selve stregen, var der ikke plads til NOGEN rysten og slinger i valsen.
Derfor blev der også – tjekket, tjekket, og så lige tjekket en sidste gang, at jeg havde regnet og målt rigtigt.
Nu er det skåret, og OM jeg havde det, må stå hen i det uvisse lidt endnu XXX

Der var også lige en anden ting der skulle skæres, for små uventede ting opstår, når man begynder at pille i noget.
Den anden ting var samlingen af varmeslangerne til vores gulvvarme, som var gemt under soklen. Det nytter ligesom ikke noget, at de står og stritter 15 cm. op, når soklen i det nye køkken kun bliver 7 cm.

Derfor måtte vi hurtigt have fat i endnu en håndværker, der kunne korte dem ned til under 7 cm, og her viste Per Rasmussen fra Byens VVS i Ry heldigvis, at han også var berettiget til status af “Hverdags helt”, da han rykkede akut ud, og klarede den.
I samme momang proppede han lige midlertidig kold og varm vand af, så vi slipper for at skære så store huller i bagbeklædningen i det nye vaskeskab.
Tak til Per for hurtig udrykning!!

Køkkenet er væk….

fullsizeoutput_2620 På billedet køkkenet væk, og kun emhætten og vores gaskomfur er tilbage.

Selvom vi har rigtig meget naturligt lys i vores hus, er det alligevel vildt, så meget det gør med gennemstrømnings lys.
Kigget fra TV enden af stuen, inkluderer nu pludselig også den del af haven, hvor jeg har mit atelier, hvilket er en ekstra bonus oven i hatten.

Emhætten har siden billedet blev taget, også sagt farvel, og fået ny ejer, hvilket er en rar tanke…

Nu handler det om gulvet!
Vi har valgt, at give køkkenet sit eget gulv, og dermed fremhæver køkkenzonen, som er et rum i rummet, der indeholder både TV-stue, spisestue, hyggekrog mod have OG køkken.
Det har været en laaaang og sej procces, på en vej fyldt med bump, at nå hertil, hvor vi ENDELIG har turdet fjerne køkkenet, og tro på, at der ENDELIG er en, der kan og vil, komme og lave et New Yorker, hvor trægulvet før var.
Det er stadig med en smule bæven i kroppen, for gulvet er der stadig ikke, men det skulle det iflg. aftalen komme i denne uge – og er der noget jeg snart har brug for at se, så er det et gulv i køkkenområdet!!!

Fra start i planlægningen, ville vi gerne have et poleret betongulv, og præcis magen til det de har i Dokk1 i Århus.
Det brugte jeg RIGTIG meget tid på at researche på, og tak til alle jer, der har forsøgt at hjæl-pe mig med at blive klogere (så har jeg ikke glemt nogen!).

Vores udfordring har bla. (udover ustabile håndværkere, der har et noget andet forhold til aftaler end mig) været, at vi kun har tykkelsen svarende til trægulvet at gøre godt med, og det var ikke nok til, at vi kunne bruge samme fremgangsmåde som i Dokk1.
En sød og hjælpsom murer Finn Skov (ham vil jeg til enhver tid gerne anbefalt til hvem der måtte have brug for en murer), gjorde ellers en ihærdig indsats, for at knække den, og må-ske ville det også være lykkedes. Vi turde bare ikke binde an med forsøget, da der kun er et skud i bøssen..
Så forfra med indtil videre 4 andre gulvmænd, hvor den sidste gerne skal komme i dag, og skærer et snit  i overgangen mellem køkken og stue, så vi kan fjerne resten af trægulvet i køkkenet, og få et skarp og flot snit, i den glidende overgangen mellem træ og beton.

Og nu siger jeg så beton, men det ender med et kompromis, der er noget med en spartel-masse tilsat fibre og en vis del af noget “betonpulver”…..
Fordelen er så forhåbentlig, at det er lidt blødere at stå på, end et rigtigt betongulv ville have været.
Lige nu krydser jeg bare fingre for, at vi ikke ENDNU engang bliver brændt af !???

En lille del af gulvet har vi kunnet brække op, så elektrikeren har kunnet komme til, at føre strøm fra væggen, via en rille i gulvet (lidt spændende, når man nu som vi, har gulvvarme :-)  ), til der hvor køkken-øen skal være.
Det skal af gode grunde være på plads, inden gulvmanden kan støbe det nye gulv.

Så er det godt, der findes elektrikere, der udover at være elektriker, også kan bryste sig af  at hører til korpset af “Hverdagens helte”, der springer til, og redder situationen, når man plud-selig bliver lidt presset på tid.
Denne helt der bærer navnet Allan og er fra Sejs el, skal iøvrigt også lave resten af elarbej-det i køkkenet.

fullsizeoutput_2621Her ligger kabelet så – fint fræset ned og limet på plads – så tilbage er kun at sige: “Så må du gerne komme gulvmand!”, så videre i dagens arbejde med krydsede fingre XXX

Kan man lav et fedt køkken, uden det behøver koste det blege???

KØKKEN COLLAGE 1Vi skal til at renovere køkken!
“Ja – og ???”– tænker du måske, og det kan jeg sådan set godt forstå.
Sagen er, at jeg har fået lyst til at lave “logbog” over projektet, og tage hvem der kunne have lyst, med på “turen” fra start til slut.
Måske det kan inspirere andre, der står over for en renovering, at følge med i vores bestræbelser på, at lave et (i vores øjen) fedt køkken, uden det behøver koste det blege!????

Først skulle vi beslutte, om vi skulle lægge projektet i hænderne på et køkkenfirma, eller om vi skulle gå med et Ikea køkken igen, og hacke det, for vi har faktisk været 100% tilfredse med vores “gamle” Ikea køkken.
MEN – hvis man som vi helt fra start, havde en ret præcis mening om, HVAD vi ville have, og at det IKKE skulle være vildt dyrt, så kan det godt være lidt svært, at passe ned i et køkkenfirmas “skabelon”, uden at flere ting skal specialfremstilles, og dermed blive betydelig dyrere.
Det fandt vi ret hurtigt ud af, da vi i samarbejde med en sød ung pige fra HTH (Pernille –  der er VIRKELIG imødekommende, åben, god til at lytte), fik lavet et bud på, hvordan hun kunne omsætte vores ideer og ønsker, med deres elementer.

Så var der Ikea køkkenet, som vi ville hacke…..
Det havde vi egentlig tænkt at gøre med fronter fra & shufl, der laver MEGA fede køkkener.
MEN – som udgangspunkt bruger de sort mdf med linoleum til deres fronter, og jeg kunne mærke, at jeg bare så gerne ville have birkekrydsfiner!!!

Efter at have summet i længere tid, og kigget RIGTIG mange køkkener ALLE mulige steder, blev det sikkert – jeg ville IKKE gå på kompromis med birkekrydsfinéren, og jeg ville gerne finde en lidt mere lokalt, der kunne lave det, så jeg kunne få lov at “mærke” det.
Derfor er det nu endt med, at vi involverer en snedker, og ja – det lyder dyrt, men der blev jeg faktisk positivt overrasket.
Ham vender jeg tilbage til senere.

Nu er der måske nogen der tænker – “Er det ikke lidt fråds, at lave nyt køkken – der er da ikke noget galt med det gamle?!”.
Og nej, det var der egentlig ikke, og det var også kun 14 år, så jo – det ER også i mit hoved lidt fråds, og jeg har også haft det lidt blandet med at lave nyt køkken allerede.
MEN – vi har fortrudt, at vi ikke i sin tid, fik en køkken ø, så lyset kan strømme på kryds og tværs.
OG – hver gang vi har nogen til spisning, ender folk med at stå MIDT i køkkenet, så der bliver trafikprop, for så stort er vores køkken ikke.
Så kunne vi jo BARE fjerne væggene der rummer vores køleskab og fryser, og lave en køkken ø, og det var også det vi gerne ville.
Sagen er bare den, at Ikea har lavet om på deres elementstørrelser, siden vi lavede vores “gamle” køkken, og det kan ikke forenes med de nye elementer.
Ydermere er vores Ikea vask revnet, og da den også er ændret i målene, for at passe til deres nye elementer, så ja – der havde vi også et lille problem.

Samtidig ville der være steder i køkkenet, hvor vi ville mangle trægulv, da vi har gulvvarme og dermed flydende gulv, hvilket betyder, at gulvet er lagt EFTER køkkenet er sat op, fordi træet skal kunne arbejde.
Så alt i alt var det ikke BARE……

Nu er køkkenet pillet ned med hjælp fra en god ven, der til gengæld har fået det, og vil give det nyt liv som overdækket udekøkken, i deres sommerhus ved Cold Hawaii.
Dermed blev det en win win.
De er glade, min samvittighed fik det bedre, og vi kan glæde os til at nyde vores gl. køkken i deres dejlige selskab, når vi besøger dem i sommerhuset :-)

Så altså – kig med hvis du har lyst!

 

Mokka tulipaner – how to do…

Da jeg bliver ved med, at få mails med spørgsmål om mine “mokka tulipaner” som jeg valgte at kalde dem, tager jeg nu konsekvensen, og laver et lille indlæg om HVOR simpelt det er, at gøre dem efter.
Da jeg ikke selv var lagerførende i små mokkakopper (heraf navnet mokka tulipaner), måtte jeg en tur på genbrug. Der får man til gengæld en pæn mængde for ingen penge.
Så kræver det ikke andet end armerings jern Ø ca. 10 mm., der klippes i forskellige længder med en boldsaks. Det kan man snildt klare selv, hvis man som jeg, har overarme som skinker :-)  Ellers ud og find en stærk mand.
Jeg tog den lette løsning, og valgte limpistol. En ordentlig klat på armerings-jernet, og “tjup” en mokkakop på toppen. Havde en spand med sand, jeg kunne stikke dem ned i, da koppen kunne holde sig selv. Så ellers videre med de næste til buketten.

Nu kunne jeg jo så fint læne mig tilbage, og tage æren for ideen, og det gør jeg også gerne, når det ER noget jeg selv har fundet på. MEN – i dette tilfælde har jeg ladet mig inspirerer af Elna Bengtsson fra Förslöv i Sverige, så lad den rette kvinde blive hyldet.