Julemarked på Kirsebærgården – Svejbæk

IMG_1487Jeg skal være med på Julemarkedet på Kirsebærgården igen i år, og det er næste weekend det foregår.
Hvis det ikke er så tydeligt på ovenstående, så er det 26. og 27. nov. kl 10-16, Svejbæk Søvej 30, Svejbæk – 8600 Silkeborg.
Sidste år var det desværre ret sparsomt med annonceringen, hvilket var lidt øv, da besøgstallet var derefter, og mange faktisk gerne VILLE have været forbi, da det er en hyggelig måde, at skyde julehygge-måneden igang på.
Det vil vi gerne forsøge at råde bod på i år, og jeg vil derfor gøre mit til at sprede budskabet.
DERFOR mine damer og herre, vil jeg fra i dag og kommende uge, køre lidt “julemarkeds-spam” her på siden – også tænkt som en lille teaser for, HVAD jeg har at byde på.
Måske ses vi !????

Så er det nu, du har chancen for at få skudt julehygge måneden igang


Julemarked Kirsebær til pr brug
Jeg deltager på Kirsebærgårdens julemarked kommende weekend, og det ville da være svært hyggeligt, hvis du kiggede forbi.
Jeg tør godt love, at hvis det er unika julepynt du drømmer om, så kommer du ikke til at gå forgæves.
Jeg arbejder nemlig på højtryk, så sveden springer i disse dage, netop fordi jeg gerne vil kunne levere unika julepynt til hvem der måtte lægge vejen forbi.
Hvis tiden er med mig, vil jeg Imorgen vise lidt billeder af, hvad jeg bla. byder på.
MEN – nu skal der knokles!!!

“Nogle frø blomstrer sent”

MIDSOMMER 8Jeg har to gange tidligere deltaget i udstillingen Midsommer, som jeg selv var med til at arrangerer første gang. Havde egentlig besluttet, at jeg IKKE skulle deltage i år, men man har jo et standpunkt…….
Da invitationen kom til dette års udstilling, var der samtidig en invitation til, at deltage i et kursus i fremstilling af fiberbetonskulpturer.
Okay – der var det så jeg skiftede standpunkt, for det var for spændende for en som mig, der er umættelig og nysgerrig på nye materialer, så det MÅTTE jeg bare.

Opgaven lød, at vi skulle lave en skulptur på min. 1,5 m, da de skulle syne af noget, når de slutteligt skulle placeres som blikfang op til udstillingen.
Nogle gange er det godt, at man ikke ved hvad man går ind til, for så tror jeg ikke, vi var endt med at være 14, der slog til med åbent sind, og fuldstændige blanke på materialet.

Set i bakspejlet, tog vi nok munden liiiiige rigelig fuld i forh. til størrelsen, tidsperspektivet og budgettet.
Men hold da op en masse erfaring vi har fået, fra vi lagde fra land, og til vi kom i mål. Og det samtidig med, at vi arbejdede så blodet bogstavelig talt sprøjtede, bandede som havnearbejdere og begejstredes som børn.
En fantastisk ting der har præget hele forløbet, har været at se den hjertelige fællesskabs ånd og vilje, der har været til at hjælpe hinanden i mål, på trods af, at ALLE har været max pressede på tid. Hele vejen igennem, har der været en fin fornemmelse for, hvornår nogen havde brug for råd, sparring, lidt at grine af, eller andet. Det blev kort sagt, en fælles “kamp” om at komme i mål.
Vi er flere, der slet ikke er færdige med fiberbeton, men jeg tror godt jeg tør sige, at de næste skulpturer der skal laves, skal være i en størrelse, så de kan håndteres ved egen krafHer kommer lidt billeder fra “rejsen”:

Collage1Collage2Collage3At skulpturen endte på sin midlertidige plads ved Kirsebærgården, skylder jeg min kære mand – der forblev stærk i troen, Ulrik der sprang til og knoklede på, og ikke mindst Carl med traktor, palleløfter og stor tålmodig, en KÆMPE tak for…
Når man som jeg, har vænnet sig til, at være stort set selvkørende med egne projekter, er man pludselig uden for sin comfort zonen, når man pludselig er afhængig af andres hjælp, til at flytte et over 200 kg. tungt skrummel :-(

Nu vil jeg hvile på laurbærene, til udstillingen slutter 6. juli, og skulpturen derefter skal rejse den sidste tur hjem til mig, foran mit værksted.
Der skal samles en god flok stærke mænd, som jeg vist efterfølgende må forkæle lidt med kolde øl, cafelatte og lune cookies.
Det varer heldigvis lidt endnu :-)