“Dyret” er på plads – tjek!

fullsizeoutput_268dfullsizeoutput_268aSå kom emhætten op at hænge, og det har vi – indrømmet – været noget spændte på at se.
For det første fordi den så noget voldsom ud, da den landede på en palle ude i vores ind-kørsel.
Men også fordi der ligesom ikke var nogen vej tilbage, da den først var bestilt, fordi den er lavet efter mål, så den har præcis samme bredde som betonpladen, vores gasblus er ned-fældet i.
Og til det spørgsmål jeg har hørt flere gange “har vi hørt hvor meget den siger?”, kan jeg kun sige NEJ – vi aner ikke hvor meget den larmer.
M.h.t. det må vi gå i spænding lidt endnu, for den har hverken fået strøm eller aftræk.
MEN – da den hang der (tung som bare f…..), kunne vi ånde lettet op på et pkt., vi synes nemlig den er præcis lige så fed, som vi havde håbet på.
Lige tilpas rå, og i vores øjen ikke spor for stor – pyhhh!

Vi har fået den lavet gennem Catertrader, hvor man sagtens kan handle som private, men det er liiiidt en udfordring, at komme i mål med aftrækket, skulle jeg hilse og sige :-(
Vi må gå i spænding lidt endnu.
Men, om en god uges tid håber jeg, at en frelsende engel i form af en tømrer, melder sig på banen, og har trylle lidt, så vi kan barbere en god bid af den pris vi indtil nu har fået XXX

Grunden til at vi har valgt en industri emhætte er, udover at vi synes den er ret cool, at vi ikke var synderligt imponeret af den gl. vi havde, som var en alm. husholdningsmodel.
Den larmede, man var ved at slå panden imod, hvergang man skulle kigge i gyderne på de bagerste blus, og stadigvæk lugtede det i hele hytten, når vi havde stegt noget.
Nu håber vi for det første på, at den ikke lyder som om der flyver en jetjager igennem stu-en, OG at den minimerer lugten betragteligt.
HVIS den kan klare det sidste, er det lige før vi lever med lyden, men stadig….. please ikke FOR meget larm.

Og se så lige noget sjovt…..fullsizeoutput_2690Ikke noget med lille diskret tænd/sluk knappe her, næh nej – vil man have industri, ja så FÅR man industri :-)
Første tanke var “NO NO – den finder vi et diskret sted til”, men ved nærmere eftertanke har vi besluttet, at vi nu går all in på industri, den får en æresplads, lov til at hænge og se sjov ud.

Og så har jeg jo noget med prikker, som jeg kan mærke gør noget godt – jeg bliver glad af prikker!
Derfor har en enkelt flise lige fået lidt prikker.fullsizeoutput_268cStatus er nu, at fredag bliver det sidste hentet ved snedkeren, så vi kan give et ryk i week-enden.
Der bliver hentet hyldevanger til birkekrydsfinérs hylderne lørdag (når jeg alligvel kommer den vej, i forb. med et grafikkursus i Vejle :-)  ), så kan de også komme op.
Lamperne til køkkenøen og de 2 af de 3 til over køkkenbordet ligger og venter, og den 3. er på vej.
Stålbordpladen m. vask kommer tirsdag formiddag, vandhane lander en af de nærmeste dage, såe…… nu kan vi snart se målstregen!

Så er der færdigmalet, og klar til at favne et nyt køkken…

fullsizeoutput_2655Beslutningen blev egentlig ret hurtigt truffet – farve eller farve ikke???
Og det blev farve, der sejrede, og DET er vi glade for nu.

Det rum køkkenet er en del af, er et ret stort rum, med godt 5 meter til loftet nogle steder. Hvis ikke DET kunne bære en mørk farve, så….
Det er endt med en ret mørk grågrøn farve, som er samme farve som det linoleum, der kommer på toppen af birkekrydsfinérs bordpladen på køkkenøen.
Uhhhh jeg tror det kommer til at spille sammen på smukkeste vis :-)

Langs væggene kommer der stålbordplade, som jo er et ret kold materiale (det har jeg også været noget spændt på!!!).
Nu hvor væggen har fået farve, kan jeg næsten ikke vente med at se bordpladen op imod, og jeg tror de to ting kommer til at klæde hinanden ret godt.

I weekenden fik vi lavet “sokkelskellettet”, der ender med at blive beklædt med birkekryds-finér, når de er færdige hos snedkeren.
Vi har lavet en “mentorordning” med min far, der er voldsomt god med sine hænder og træ (og alle mulig andre materialer) – og klar på, at stille hænder og know how” til rådighed, og hjælpe os i mål (TAK FAR!!!).

Nu tjekker jeg længselsfuldt mails, i håbet om, at der snart “tikker” en ind fra snedkeren, der står for alt i birkekrydsfinér, om – at der er sokkelfronter klar til afhentning.

Foruden sokkelfronter får vi også lavet endeplader til køkkenø og -bord, hylder til bl.a. køkkenø, bordplade til køkkenø, dækplade til under kogepladerne, der kamuflerer el og gasslange OG et enkelt åbent element til køkkenøen.

Der er Ribu inventarsnedkeri, der står for den del, og det bliver noget så godt.
Jeg ved ikke hvad det er med birkekrydsfinér, men jeg er simpelthen SÅ vild med det altså!!!

Fik lov at komme ind i deres produktion, og se hvad de havde gang i, da jeg var forbi for at tjekke farvekode til linoleum.
Der havde de netop gang i birkekrydsfinér, og jeg blev bare ENDNU mere bekræftet i, at BIRKEKRYDSFINER is it – det er simpelthen bare så FEDT.
Bare vent og se!!!

Imorgen skulle der også gerne lande et industri emfang, men mere om det senere….

Så skal væggene gøres fine igen..

fullsizeoutput_2643fullsizeoutput_2640Så er det væggene det handler om!
Da vi havde paneler på væggene over køkkenbordet i det gl. køkken, og de skulle “dø” med renoveringen, fik de filtbeklædte væg en noget hård medfart.
Malerarbejde er vi selv ret gode til, men lige det med at få væggene helt glatte og fine igen, klar til at favne et nyt køkken – var vi enige om, at få en proff til at klare.
Anne Marie fra Malerfirmaet amj-mal blev hende vi valgte, da vi blev gjort opmærksom på, at hun lige var startet op, og det ville vi da godt lige støtte op omkring.
Hun er en rigtig sød ung pige, der har smuttet os ind i programmet, så vi kan komme videre, og blive klar til at bygge sokler i weekeden.
Allerede nu inden det er helt færdig slebet og fuget, ser det rigtig rigtig flot ud, så det var et godt valg :-)

Istedet for at få filt op igen, har vi valgt at nøjes med at få det spartlet og slebet, så overgangene mod filten bliver nærmest usynlige. Når først det er malet, kan man alligevel ikke se, om der er filt eller ej.
Imorgen kommer hun og gør det færdigt, og så skal der bare males vægge og vindues-plader.

BARE og BARE – for der er lige nogle beslutninger omkr. farve der skal træffes, og NEJ – det gælder ikke liv og død, og det er BARE en farve, men….
Såe…  der skal lige besluttes, OM den skal køres rent ind med lyst, ELLER om vi er ovre i en HELT mørk væg ved det store vindue mod den overdækkede, for at give lidt hygge stemning til det ret store rum, køkkenet er en del af.
Vindueslysningerne skal forblive lyse, det ligger fast – ikke noget med at de skal “sluge” noget af lyset – det skal bare strømme ind.
Så nu vil jeg gå og summe lidt, og finde ud af, hvilken model vi går med.

Så er top-laget er lagt !

Køkkengulv 1“And action!!!”
Så fik vi lagt det øverste lag, som er det der afgør, hvor mørkt gulvet ender med at blive, og hvor meget “liv” der bliver i overfladen.
Vi har valgt, at det skulle have en lidt mørkere farve, end mørtlen har i sig selv (synes den er lidt over i det gule, og jeg ville gerne have den lidt mere overbevisende grå), derfor blev der tilsat en lille mængde farvepigment.

Det er liiiidt nervepirrende, da den skal sidde i skabet føste gang, men jeg tror farven er lige i øjet (var et split sec. lidt nervøs for, OM den alligevel blev for mørk, men den parkerede jeg allerede inden jeg gik i seng, og det havde tørret 6 timer).
Vi skulle også forholde os til, hvor meget “liv” der skal være i overfladen.
Det fremkommer ved, at der slutteligt, bliver sprøjtet mere eller mindre vand på overfladen med en forstøver.
Vi ville gerne have en forholdsvis rolig overflade, der på den anden side heller ikke måtte se “død” ud, men jeg tror Michael har ramt det rigtig fint.

Hvad han også har ramt nu, er en kommunikationsform man kan bruge til noget, så – point for det.
Nu får jeg fine meldinger om, hvornår de kommer næste gang, og hvornår de er på vej, så jeg kan sørge for at være hjemme, såe….. NOW WE TALK :-)

Alt efter hvordan det går med tørringen, kommer de i dag eller imorgen, og kører det over med en slibemaskine, og giver det slutbehandling.
Vi lufter ud til den store guldmedalje, så fugten kan komme ud af huset, hvilket betyder gennemtræk, og at vi har spist morgenmad i selskab med en flok pingviner – eller nårh nej – overdrivelse fremmer forståelsen……

 

HURRA – første lag mørtel er lagt!!!!

fullsizeoutput_2626HURRA – første lag mørtel er lagt, på det gulv, der har været sååååååå længe under vejs, så man tror det er løgn.

Her skal først lige lyde et UNDSKYLD til venner og familie, der har måtte lægge øre til alle mine frustrationer pga. det – det har ikke været for tøsedrenge :-(

Sagen er åbenbart den, at rigtig mange, som i R I G T I G    M A N G E  – vil have den type gulve i øjeblikket, og det kan vi jo godt forstå.
Sagen er også den, at vi kunne have haft nyt køkken i månedsvis, hvis det ikke var pga. det gulv.

Branchen er tilsyneladende max presset, og køen til uddeling af betongulve/New Yorker gulve, eller hvad de ellers har af navne – nærmest uendelig !???
Mine ord til branchen skal lyde:  Hvis i ikke har tid til at lave flere gulve lige nu, så SIG DET, og vi venter til i har.
Hvis i lover noget i ikke kan holde, så GIV BESKED – så finder vi ud af det……
Hvis i bliver forsinket, eller af anden grund må ændre i en aftale, så – GIV BESKED….
Der er simpelthen ikke noget der kan p…. mig mere af, end aftaler der ikke bliver over-holdt, og man ikke engang får besked.
Det er noget der har konsekvens for andre mennesker, for hvem TID faktisk OGSÅ er en eksklusiv vare, og det er sgu ikke i orden…. (nogle gange er man nød til at sætte trumfer på, for at få det ud af systemet!!!).
(Dyb indånding og tæl laaaangsomt til 10 – måske nogle gange!!!!)

Nå, men nu er vi igang, og jeg HÅBER jeg ender med at kunne sige god for dem der laver vores, som er Nørfeldts Gulvbelægning i Herning, som også kan finder HER på FB.

Indtil videre ser det fint ud, og jeg TROR vi er ved at nå frem til en kommunikationsform, som også jeg synes, er til at tage og føle på. ( XXX )
(tak for brugbar sms her til mogern :-) )