Sidste pakke afleveret – tjek….

Jeg er færdig som i HELT færdig med julegaver, pakkespilsgaver, værtindegaver, hygge-nissegaver og hvad der ellers har skullet i hus af gaver. Og bedst af det hele – det har kunnet lade sig gøre på den hyggelige måde, hvor jeg har hygget mig med det… Nu krydser jeg så bare fingre for, at pakkeposten svinger forbi med de sidste inden jul, men ellers må der bare laves et par julegave attrapper, der kan komme under træet (det er heldigvis til nogen der har alderen, hvor de gerne venter på noget godt).
Gave Helle Collage 1Og mit hemmelige projekt??
Det er også blevet færdigt, og jeg tør godt vise hvad det endte med, for hende det var til, har for travlt til at sidde og kigge med her, er jeg ret sikker på.
Det er blevet til en  - hmm, hvad skal jeg kalde det?? En “opbevaringsmappe” til tasken, hvor man kan gemme ting og sager der ellers dumpes løst ned, når man kommer rundt om kring, og bliver inspireret af sjove ting og dimser. Dem der har kigget i min taske ved, at der kan ligge de mærkeligste ting, som desværre nogle gange når at blive krøllet, inden det bliver fisket op.
Den er en slags prototype, da jeg længe har haft lyst til, at lave noget i traktorslange, hvor det skulle indgå et billede.
Billedet skulle have været et af mine egner, men det måtte jeg gå på kompromis, da jeg ikke kunne nå, at lave et, der havde den rigtige størrelse…
Det er lamineret, så det sidder godt beskyttet bag plast.
Spørg løs, hvis du har fået lyst til at lave en sidste lille DIY gave!
Gave Helle Collage 2Nu er den pakket ind, og “hyggenissen” har været forbi, og dumpe den i hendes postkasse, så DEN nåede frem inden juleaften, sådan!!
Nu skal der laves lidt julekonfekt til stille julemusik, og så vil jeg glæde mit til at  julehygge med svigerfamilien, når vi idag skal mødes hos os, og bytte julegaver.
Kan i have en dejlig 4. søndag i advent.